Ringkøbing-Skjern Museum er et af Danmarks største lokalhistoriske museer med 14 forskellige besøgssteder i Ringkøbing-Skjern Kommune, f.eks. Kaj Munks Præstegård og Ringkøbing Museum. Museets udgangspunkt er at formidle levende historier og være et økomuseum der bevarer seværdigheder med respekt for det oprindelige udgangspunkt.
Udfordring
Ringkøbing-Skjern Museum ønskede at integrere deres fysiske udstillingskoncept Gamle Nyheder (MuseumNews) på deres website, og derigennem skabe en online platform til publisering af små historier. SHiFT fik opgaven at udvikle et visuelt formidlingsværktøj der gjorde det muligt for museet at tilføje klikbare overskrifter i grafikken, der så linkede til en artikeldatabase. Derudover skulle værktøjet rumme både tids- (tidslinje) og geografisk orienterede historier (landkort), og derigennem skabe en differentieret formidling.
Løsning
SHiFT har leveret en flashbanner løsning der baserer sig på SHiFTs egen F.be (flash banner editor). Løsningen giver en langsigtet digital platform hvor museet nu er i stand til selv at ændre og tilføje billeder, tekst og links i flashbanneret. For bedst udnyttelse af sitets størrelse blev der udviklet ét stort flashbanner med to faner til henholdsvis tidslinje og landkort.
På landkortet kan museet oprette ikoner dér hvor der er en historie at fortælle. Når brugerne bevæger markøren over ikonet fremkommer der en klikbar overskrift, som så leder vedkommende til den relevante artikel. Tidslinjen er designet på samme måde som kortet, blot med den forskel at den er inddelt i 13 forskellige tidsperioder hvori der kan oprettes klikbare overskrifter. Navngivning af tidsperioder kan museet til enhver tid, selv, ændre.
Funktionaliteterne i F.be blev udviklet på baggrund af museets ønsker til bl.a. skrifttyper, navigation og design. Løsningen blev leveret som en stump kode, som museet implementerede i html koden på websitet, samt et link til f.be.
Værdi
- VIsuelt stimulerende historiefortælling
- F.be gør det nemt for museet selv at administrere flashbanneret uden ekstern hjælp
- En skræddersyet flashbanner løsning der understøtter museets eksisterende formidling